Energioptimering med Philips Hue
Det intelligente belysningssystem Philips Hue tilbyder et hav af smarte funktioner og fordele. En af disse er energioptimering. Med Philips Hue bliver det nemlig meget nemmere at undgå at bruge unødvendig strøm, når der ikke er behov for at have lyset tændt, eller når nogen i familien har glemt at slukke på kontakten.
Se alle Philips HueUanset hvor du er, kan du styre lyset via din Hue app
Er du kommet hurtigt ud ad døren og er i tvivl om, hvorvidt du huskede at slukke lyset, så behøver du ikke at vente med at finde ud af det, til du sætter nøglen i døren igen – og du behøver heller ikke at vente med at gøre noget ved det.
Væk fra hjemmet-styring er en smart fordel ved Philips Hue, der blot kræver, at du er logget ind med din e-mail i appen, og at du har et Bridge-baseret system. Så kan du åbne appen og få overblik over alt Hue lys i dit hjem, uanset hvor i verden du befinder dig. Du skal bare have en internetforbindelse. Om du blot er taget på arbejde eller om du er på ferie langt væk hjemmefra, kan du hurtigt tjekke, om du nu huskede at slukke lyset – og slukke det med et enkelt tryk. Så nemt slipper du for unødigt forbrug.
Du kan også med fordel benytte funktionen til at tænde lyset eller aktivere en automatisering, der simulerer hjemmets rutiner med lys, når du er væk hjemmefra. Lys er nemlig en stærk sikkerhedsforanstaltning til at holde tyve på afstand.
Automatiseringer lader dig optimere dit lysforbrug
Energioptimeringen kan hjælpes godt på vej med automatiseringer. Med en Hue Bridge tilføjet til dit belysningssystem kan du opsætte en række forskellige automatiseringer, der hjælper med at minimere risikoen for, at lyset er tændt, når du ikke skal bruge det.
Er der en hverdagsrutine i husstanden, så du ved nogenlunde, hvornår alle er taget afsted, kan du oprette en automatisering, der sørger for at slukke for alt lys på dét tidspunkt. Du kan sagtens oprette flere til forskellige dage og tidspunkter.
Der er også mulighed for at sætte f.eks. din telefon til at udløse lokalitetsbaserede automatiseringer, så lyset automatisk slukkes, når du (og telefonen) forlader hjemmet, eller tændes, når du nærmer dig hoveddøren, eller så dine andre automatiseringer kun aktiveres, når enheden er i dit hjem.
Er du væk hjemmefra og gerne vil tænde lidt lys for at vise tyvene, at de skal holde sig væk, så behøver du ikke at lade lyset brænde konstant. Du kan automatisere lyset i forskellige rum, på forskellige dage og kun i de mørke tidsrum til at tændes, mens du er væk – eller du kan benytte den smarte automatisering, der får det til at se ud som om, der er nogen hjemme, ved at tænde og slukke lyset i dine valgte rum på vilkårlige tidspunkter, der passer til de forventede rutiner i rummene.
Når du er hjemme, kan du overveje, hvor meget lys du egentligt har brug for, og så automatisere ændringen i lyset. Lader du f.eks. tit lyset være tændt på 100% lysstyrke i hele hjemmet, selvom du egentligt ikke har brug for det, kan du automatisere det til at slukkes eller dæmpes i flere af lamperne henad aftenen, så du energioptimerer forbruget. Mangler du lys, kan du jo altid hurtigt tænde og skrue op igen i Hue appen eller med smarte Hue kontakter.
Der er rig mulighed for at tilpasse dine rutiner og udvælge rum, zoner og lamper, vælge ugedage og tidsrum og indstille den lysindstilling, lyset skal tændes på. Husk på, at dæmpet lys bruger mindre strøm!
Automatisk lys-sluk med bevægelsessensor eller stemmestyret
En anden måde at energioptimere din belysning på er ved at opsætte Hue bevægelsessensorer i dit hjem. De fås både til udendørs og indendørs brug og kræver kun, at du har en Hue Bridge. Det er ikke nødvendigt at koble dem til dine lamper, da de taler trådløst sammen med alle Hue produkter i dit intelligente belysningssystem.
Bevægelsessensorerne sørger for at aktivere det lys, du skal bruge, når der registreres bevægelse, og endnu vigtigere, så slukker de automatisk for lyset igen, når området er tomt. Det er især en god idé til rum som entréen og badeværelset og til områder udendørs som din indkørsel og vejen til din hoveddør, hvor man oftest opholder sig i kortere tid ad gangen.
Tit tænder man lyset, når man kommer ind ad døren, men glemmer måske at slukke det igen, når man har smidt overtøjet. Og mens det er skønt at blive mødt af en oplyst indkørsel og forhave, når man kommer hjem, står lyset oftest tændt i mange timer uden at gøre gavn for nogen. Her er både indendørs og udendørs bevægelsessensorer fra Philips Hue især smarte til energioptimering, da de kan indstilles til at tænde dine valgte pærer og lamper på den lysindstilling, du ønsker for tidspunktet på dagen, og så slukke lyset igen et par minutter efter, du har forladt området.
Med Smart plugs kan du energioptimere brugen af alle elektroniske apparater
Der er mange elektriske apparater, der bruger strøm i deres standby-tilstand, men som kan være svære at huske at slukke, inden du f.eks. tager væk hjemmefra i længere tid ad gangen. Og måske har du nogle almindelige lamper, som du gerne vil kunne styre sammen med dit intelligente Philips Hue lys, så du har det hele samlet ét sted.
Med en Hue Smart Plug kan du tilføje helt almindelige elektroniske apparater til dit Hue system og styre dem via Hue appen. Om det er dit TV, din mikroovn eller lampen på natbordet, kan du tilslutte strømstikket til din stikkontakt via en Smart Plug. Så har du mulighed for at tænde og slukke for apparatet direkte i din Hue app – perfekt hvis du gerne vil spare lidt på strømmen. Det kræver blot, at du har et system med en Hue Bridge og er logget ind i appen.
Du kan også indstille automatiseringer for din Smart plug. Du kan f.eks. energioptimere opladningen af din telefon eller tablet ved at sætte den til at tænde, når du ved, at strømmen er billigst, og slukke igen efter et par timer, når batteriet alligevel er fuldt opladt.
Her kan du læse mere om hvad Philips Hue er.